Noget om antihelte

17. Marts 2021 19:30

Hvad er den perfekte mand anno 2020? Det forsøger tre mænd at finde svaret på i Noget om antihelte

Hvordan er man en god, lyttende og sjov kammerat – og samtidig forføreren, erobreren og elskeren? Hvad er en god far – og kan man være både ven, autoritet og supermand over for sine børn?

Tre mænd midt i livet, med arbejde, parforhold, børn, skilsmisse, delebørn og dating, vil være verdens nye helte. De vil turde gå ad mørke stier og se dæmonerne i øjnene. De vil kunne klare teenagedatteren, ekskonen, den nye kone, den kvindelige chef og fodbolddrengene på samme tid. De vil være mænd nok til det hele og mere til.

Manderollen har gennem et par generationer været gennem en voldsom forandring, og det kan være svært at finde de rigtige forbilleder at spejle sig i. Vi får lov at komme helt ind under huden på tre mænd og opleve deres overvejelser om roller, identitet og forbilleder. De personlige fortællinger vokser frem af virkelighedens mandeverden anno 2020, og publikum tages med på en både smertelig ærlig, morsom og eftertænksom rejse.

Forfattere og medvirkende: Jens Andersen, Thomas Guldberg Madsen og Sune Skuldbøl Vraa
Instruktør: Moqi Trolin
Scenograf: Kim Fast Jensen
Produktion: Limfjordsteatret

Billetantal: Der sælges maksimalt 466 billetter til forestillingen. Pga. covid-19 kan antallet blive nedjusteret, og det kan ikke garanteres, at man får den valgte plads, som fremgår af billetten.

Studie- og ungerabat: Er du enten studerende eller under 25 år, kan du købe 1 billet til kr. 120. Du skal medbringe og fremvise gyldigt studiekort eller billedlegitimation, når du viser din billet i døren. Antallet af studie- og ungebilletter, der sættes til salg, er begrænset, og de sælges til dem, der er hurtigst.

 

Det praktiske

Arrangør: Teater- og Musikhusvennerne og Musikhuset Esbjerg
Døråbning:
Dørene til salen åbnes 30 minutter inden forestillingen begynder
Foto: Fotografering/optagelse kan være generende for andre og er derfor ikke tilladt
Varighed: 75 minutter (uden pause)

Køb billet KØB SPISNING M.M. Køb gavekort


Meld dig ind i Teater- og Musikhusvennerne, og køb billet til abonnementspris. Det koster kr. 75 per sæson at være medlem, og du sparer op til kr. 90,- per forestilling.

Bliv medlem her


Musikhuset Esbjerg følger myndighedernes retningslinjer og tager løbende alle nødvendige sundhedsmæssige forholdsregler. Og så returnerer vi naturligvis dine billetter, hvis forestillingen ikke kan gennemføres.

Læs mere