Nytårskoncert 2021

9. Januar 2021 16:00 - 10. Januar 2021 16:00

Traditionen tro lægger vi året ud med en storslået oplevelse, når Esbjerg Ensemble inviterer til sprudlende og velklingende Nytårskoncert i Koncertsalens smukke rammer

Glæd dig til en forrygende festforestilling, hvor champagneproppen springer til et brag af nytårstoner, dansetrin og flot korsang.

Konferencier Jakob Næslund Madsen guider os alle igennem et fyrværkeri af festlige, sprudlende og velklingende toner.

Orkestergraven styres af dirigent Victor Jacob, og fyldes af ensemblets musikere, musikalske kolleger fra hele Danmark samt studerende fra Syddansk Musikkonservatorium, og som toppen af kransekagen vil vi kunne lytte til de smukke toner fra Konservatoriets Pigekor og Treenighedskirkens Drenge- og Mandskor, og naturligvis nyde de yndige dansetrin fra elever fra Den Kgl. Ballets Talentlinje på Esbjerg Kulturskole.

Sopran Denise Beck og baryton Jens Søndergaard vil tilsætte koncerten det ekstra krydderi.

Det er blevet en dejlig velkommen og fast tradition, at Esbjerg Ensembles Symfoniorkester inviterer til Nytårskoncert i Musikhuset Esbjerg – og 2021 er ingen undtagelse.

Vi takker Foreningen Victor for støtten.

Studie- og ungerabat: Er du enten studerende eller under 25 år, kan du købe 1 billet til kr. 120. Du skal medbringe og fremvise gyldigt studiekort eller billedlegitimation, når du viser din billet i døren. Antallet af studie- og ungebilletter, der sættes til salg, er begrænset, og de sælges til dem, der er hurtigst.

 

Det praktiske

Arrangør: Esbjerg Ensemble, Den Ny Opera og Musikhuset Esbjerg
Døråbning: Dørene til salen åbnes 30 min før showstart
Foto: Fotografering/optagelse af showet kan være generende er derfor ikke tilladt
Varighed: Ca. 70 minutter

  • Priser: 335 - 395 DKK
  • Sted: Musikhuset Esbjerg, Koncertsal
  • Spilleperiode: 9. Januar 2021 16:00 - 10. Januar 2021 16:00
  • Kategori: Ballet, Klassisk, Koncert, Show
Køb billet KØB SPISNING M.M. Køb gavekort


Musikhuset Esbjerg følger myndighedernes retningslinjer og tager løbende alle nødvendige sundhedsmæssige forholdsregler. Og så returnerer vi naturligvis dine billetter, hvis forestillingen ikke kan gennemføres.

Læs mere