Paul Potts – Christmas Dreams

15. December 2020 19:00

Paul Potts vender tilbage til Danmark for at give julekoncert. Med sig har han i år Lene Siel

Der er garanti for en skøn og forrygende julekoncertoplevelse, når den verdensberømte sanger Paul Potts med pianist endnu engang folder repertoiret ud på dansk grund.

Det er femte gang Danmark får glæde af Paul Potts’ smukke stemme, og i 2020 venter en helt særlig overraskelse til det danske publikum, nemlig Lene Siel, der er med som gæstesolist.

Du kan se frem til en varm og underholdende aften, hvor dy kan svømme hen til engelske og danske juleklassikere og nyde duetter med de to solister.

Ingen havde nok forventet at få benene slået så meget væk under sig, da Paul Potts i 2007 stillede sig op i talentkonkurrencen Brittain’s Got Talent og sang den smukke arie Nessun Dorma fra Puccinis opera Turandot.

Den tidligere telefonsælger vandt som bekendt konkurrencen og udsendte kort efter sit debutalbum, som stormede op af hitlisterne og solgte ikke mindre end 3,5 millioner eksemplarer. Og i dag har den fantastiske sanger opnået stjernestatus.

 

Dansk gæstesolist

Lene Siel er en af Danmarks dygtigste sangerinder med en gudsbenådet skøn stemme.

Et samlet salg på over en million eksemplarer af hendes 11 album taler sit eget sprog. Lene Siel er en af vores mest populære sangerinder, der gennem tiden har optrådt med flere verdensstjerner – blandt andet John Denver, Roger Whittaker og ikke mindst Paul Potts.

Lene Siel og Paul Potts var på turné sammen i Danmark i 2012 og nu gentager de succesen.

 

Det praktiske

Arrangør: Jysk-Fynske Medier
Døråbning: Dørene til salen åbnes 30 minutter inden koncerten begynder
Foto: Fotografering/optagelse af koncerten kan være generende og er derfor ikke tilladt

  • Pris: 355 DKK
  • Sted: Musikhuset Esbjerg, Teatersal
  • Spilleperiode: 15. December 2020 19:00
  • Kategori: Koncert
Køb billet KØB SPISNING M.M. Køb gavekort


Musikhuset Esbjerg følger myndighedernes retningslinjer og tager løbende alle nødvendige sundhedsmæssige forholdsregler. Og så returnerer vi naturligvis dine billetter, hvis forestillingen ikke kan gennemføres.

Læs mere