Perla Batalla – The Songs of Leonard Cohen

3. Juni 2022 20:00

Leonard Cohens mangeårige korsanger Perla Batalla giver eksklusiv koncert i Musikhuset Esbjerg. Glæd dig til at opleve hendes personlige fortolkninger af Cohens enestående og magiske sange – krydret med sjove og kærlige anekdoter om Batallas ven og mentor

”Onstage, offstage, digital or analog, I love Perla Batalla” – Leonard Cohen

Den Grammy-nominerede sanger og mangeårige korsangerinde for Leonard Cohen Perla Batalla hylder og ærer sin ven og mentor til denne eksklusive koncert. Her kan du se frem til smukke og personlige fortolkninger af nogle af Cohens mest elskede sange som Halleluja, Suzanne og Bird on a Wire, men du kommer også til at opleve Bartalla fortolke mindre kendte numre, hun nærer en særlig kærlighed til.

Udover al den gode musik deler Perla Batalla gavmildt ud af sine mange personlige anekdoter om geniet og det store menneske Leonard Cohen. Anekdoter, der blandt viser Cohens humoristiske side, da han elskede at fortælle vittigheder, være fjollet og få sine venner til at le.


Langt venskab

Batallas og Cohens samarbejde begyndte i 1980’erne, hvor Perla Batalla var med til at indspille flere af Cohens albums og drog med ham på flere turnerer verden rundt. De to blev venner og holdt kontakten, indtil Cohens død i 2016.

At Perla Batalla skulle ende med at synge og optræde med Cohens sange kom sig af en samtale, de to havde i Leonard Cohens køkken for mange år siden. Her talte de om, hvordan musikbranchen havde udviklet sig, og Cohen gav udtryk for, at han og hans musik måske ikke var relevant mere. Efter det besluttede Perla sig for at indspille et hyldestalbum for at vise sin store kærlighed og respekt til Cohen og hans mange ikoniske sange.




Leonard Cohen støttede fuldt og helt op om Perla Batallas projekt, og han var med på sidelinjen under indspilningen af hendes hyldestalbum fra 2005 Bird on the Wire: The Songs of Leonard Cohen.

Helt frem til Cohens død i 2016 talte de to jævnligt sammen. I sin sidste sms til Batalla skrev Leonard Cohen:

”Sing. For the people. So much suffering. You have the power to heal. Nighty night old friend.“

Nu kan du høre Perla Batalla synge Leonard Cohens sange, når Musikhuset Esbjerg som ét af bare tre steder i Danmark præsenterer Perla Bartalla – The Songs of Leonard Cohen.


Om Perla Batalla

Perla Batalla er en grammynomineret singer-songwriter, der er født i Los Angeles, Californien, hvor hun voksede op sammen med sin meget musikalske familie, der blandt andet ejede en pladebutik og var musikere.

Hun begyndte sin karriere med at turnere og indspille plader med Leonard Cohen, og har siden i sin egen solokarriere udgivet syv albums og har optrådt og indspillet med kunstnere som Lou Reed, k.d. lang, John Cale, Sonny Rollins, Jackson Browne og Laurie Andersen.


Anmeldelser

“Perla Batalla’s Bird on the Wire brings the house down!” – The Guardian

“On Saturday night, Perla’s passion and clarity brought the glow of the sacred into the room. Cohen would have been proud to hear it. Through Perla, Cohen’s songs are becoming universal without him.” – LA Times

“A voice so full of love and longing that it leaves you breathless.” – The Independent

“Batalla’s versions of Suzanne and Bird on a Wire were beautifully and carefully considered, making two of Cohen’s best-known songs sound fresh.” – Variety


Det praktiske

Arrangør: Musikhuset Esbjerg
Døråbning: Dørene til salen åbnes 30 min før showstart
Foto: Fotografering/optagelse af showet kan være generende er derfor ikke tilladt

Køb billet KØB SPISNING M.M. Køb gavekort


Når du køber billet til et arrangement i Musikhuset Esbjerg, er du med til at sikre, at vi samler penge ind til Danmarks Indsamling. For hver solgt billet i december donerer Musikhuset Esbjerg nemlig 5 kr. til Danmarks Indsamling. Beløbet lægges ikke oven i billetprisen.