Pippi Langstrømpe

8. December 2021 18:00

Folketeatret fortolker Astrid Lindgrens elskende klassiker om verdens sejeste pige, Pippi Langstrømpe

„Her kommer Pippi Langstrømpe,“ gjalder det gennem de fredelige gader, da Pippi med det ræverøde hår ankommer med både hest og abe til Villa Villekulla. Sådan en mærkelig pige har folk i byen aldrig mødt før.

De pæne og artige nabobørn, Tommy og Annika, bliver straks gode venner med Pippi. Hun lærer dem, at de voksne ikke altid har ret, og de udfordrer hende til at prøve at gå i skole og til at lære bordskik. Ingen af delene har hun prøvet før, for det blev der ikke lige tid til, mens hun sejlede rundt på de syv have sammen med sin far, Kaptajn Langstrømpe. Men Pippi lader sig heldigvis ikke begrænse, for hvordan kan man vide, hvad man kan, hvis man aldrig har prøvet det!

Astrid Lindgrens fortællinger om Pippi Langstrømpe er kendt og elsket i hele verden, og den vidunderlige, selvstændige Pippi er stadig mange børns heltinde. Hun tør vende de voksnes mærkelige regler på hovedet, og hun er verdens stærkeste pige, både fordi hun kan løfte en hest, og fordi hun kan finde ud af at bo helt alene. Pippis fantasi er også stærk og levende, og det er godt, når man har en mor i himlen, en far, der er sørøver og en frk. Prysselius, der vil sende én på børnehjem.

Denne version af Pippi Langstrømpe er livlig, men også tilsat et strejf af alvor, der ikke skjuler, at Pippi savner sine forældre. Forestillingen byder på et genhør med Georg Riedels skønne melodier, som vi kender fra tv-serien fra 1968.

Forestillingen anbefales fra 6 år.

Instruktion og bearbejdelse: Birgitte Næss-Schmidt
Oversættelse og bearbejdelse: Ninette Mulvad
Scenograf: Benjamin la Cour
Kapelmester og arrangør: Anders Ortman
Medvirkende: Siw Ulrikke Maibom (erstatter Anne Laybourn), Linea Høeg Olsen, Ulrik Windfeldt-Schmidt, Tanya Lund Andersen, m.fl.
Produktion: Folketeatret

Studie- og ungerabat

Er du enten studerende eller under 25 år, kan du købe 1 billet til kr. 120. Du skal medbringe og fremvise gyldigt studiekort eller billedlegitimation, når du viser din billet i døren. Antallet af studie- og ungebilletter, der sættes til salg, er begrænset, og de sælges til dem, der er hurtigst.

Det praktiske

Arrangør: Teater- og Musikhusvennerne og Musikhuset Esbjerg
Døråbning:
 Dørene til salen åbnes 30 minutter inden forestillingen begynder
Foto: Fotografering/optagelse kan være generende for andre og er derfor ikke tilladt

Køb billet KØB SPISNING M.M. Køb gavekort


Meld dig ind i Teater- og Musikhusvennerne, og køb billet til abonnementspris. Det koster kr. 75 per sæson at være medlem, og du sparer op til kr. 90,- per forestilling.

Bliv medlem her