Pretty Woman – The Musical

30. November 2022 20:00 - 4. December 2022 15:00

For første gang nogensinde i Danmark kan du opleve en af de allerstørste Hollywood-filmklassikere som musical, når Pretty Woman – The Musical indtager Musikhuset Esbjerg. Få den fulde oplevelse med vores eksklusive VIP-pakker

Pretty Woman er den ultimative romantiske historie, og nu kan du opleve den vidunderlige fortælling på en helt ny måde – når musicaludgaven af filmhittet for første gang kommer til Danmark og til Musikhuset Esbjerg.

Pretty Woman – The Musical, der er baseret på filmhittet med Julia Roberts og Richard Gere, bliver en forrygende, morsom og hjertegribende romantisk musical med en perlerække af nye, rockede Bryan Adams-ballader. Naturligvis kan du også glæde dig til Roy Orbisons legendariske titelnummer Pretty Woman.

I rollen som den smukke og impulsive Vivian kan du opleve stortalentet Nina Maria Schjødt Lybæk Hansen, som blandt andet har spillet Susan Himmelblå i Midt om natten. Rollen som den kyniske mangemilliardær Edward Lester spilles af en af Danmarks mest erfarne og dygtige musicalskuespillere Tomas Ambt Kofoed.


Få de bedste pladser og ekstra fordele med vores eksklusive VIP-billetpakker

Vil du have den fulde VIP-oplevelse og de allerbedste pladser i salen, kan du vælge mellem vores to unikke VIP-pakker.

Til alle forestillinger, undtagen forestillingen fredag den 2. december, kan du vælge pakken Rodeo Drive.

Til forestillingen fredag den 2. december kan du få den helt eksklusive VIP-oplevelse med pakken Welcome to Hollywood.

Du vælger VIP-pakkerne ved at vælge sæde på række 6-10 (onsdag og søndag dog kun række 6-8).


Filmen der blev et globalt kulturfænomen

Pretty Woman er filmen, der bragte Julia Roberts på det globale landkort, skaffede hende en Golden Globe-statuette og en Oscar-nominering samt gjorde Richard Gere til international superstjerne. Det romantiske Hollywood-eventyr om den hårdkogte gadeprostituerede Vivian og den kyniske forretningsmand Edward, der forelsker sig hovedkulds i hinanden, blev produceret for et moderat budget på 14 millioner dollars. Men da filmen fik biografpremiere, sprængte den alle rammer, omsatte for 463 millioner dollars på verdensplan og har fortsat rekorden som den bedst indtjenende romantiske komedie i filmhistorien.

Siden biografpremieren for 31 år siden er filmen blevet folkeeje, et globalt kulturfænomen og den genudsendes igen og igen på tv, ligesom en lang række af filmens replikker og scener har opnået noget nær udødelighed.


I Julia Roberts og Richard Geres fodspor

Som den rå, smukke og impulsive Vivian, der i filmen blev udødeliggjort af Julia Roberts, kan du opleve stortalentet Nina Maria Schjødt Lybæk-Hansen. Hun er uddannet fra Den Danske Scenekunstskole, Musicalakademiet Fredericia i 2014 og har siden medvirket i store musicals som Sanne Salomonsen i Sanne og som Susan Himmelblå i Midt om natten. Ved siden af musicalrollerne har Nina Maria været forsanger i en række bands, ligesom hun har sunget kor for blandt andre Christopher, Gulddreng og Aqua.

Rollen som den kyniske mangemilliardær Edward Lester bliver spiller af en af Danmarks førende musicalstjerner, Tomas Ambt Kofoed. Han har i løbet af de seneste 20 år spillet en lang række af de største musicalroller som blandt andre Danny Zuko i Grease, Udyret i Beauty and the Beast, Jean Valjean i Les Misérables og mange flere.

I Pretty Woman – The Musical medvirker desuden et stort ensemble af skuespillere, musicalperformere, sangere og dansere. Den samlede rolleliste offentliggøres senere.

Alle de nye sange til musicalen er skabt af en af 80’ernes og 90’ernes allerstørste internationale superstjerner: Bryan Adams. Manden, der har solgt næsten 60 millioner album og har lavet verdenshits som Summer of 69, Heaven, Run to You, Please Forgive Me, Have You Ever Really Loved A Woman og det største hit af dem all, (Everything I Do), I Do it For You.

Du kan naturligvis også se frem til at opleve Roy Orbisons ikoniske hit Pretty Woman.


Folkene bag Pretty Woman – The Musical

Sange og sangtekster: Bryan Adams og Jim Valance
Manuskript:
Garry Marshall og J.F. Lawrence
Instruktør: Heinrich Christensen
Scenograf: Benjamin La Cour
Koreograf: Nellie Bethel
Lysdesign: Ulrik Gad
Kreativ executive producent: Thomas Langkjær
Produktion: Lion Musicals


Studie- og ungerabat

Er du enten studerende eller under 25 år, kan du købe 1 billet til kr. 120. Du skal medbringe og fremvise gyldigt studiekort eller billedlegitimation, når du viser din billet i døren. Antallet af studie- og ungebilletter, der sættes til salg, er begrænset, og de sælges til dem, der er hurtigst.


Det praktiske

Arrangør: Musikhuset Esbjerg
Døråbning: Dørene til salen åbnes 30 min før showstart
Foto: Fotografering/optagelse af showet kan være generende for andre og er derfor ikke tilladt

  • Priser: 120 - 1145 DKK
  • Sted: Musikhuset Esbjerg, Koncertsal
  • Spilleperiode: 30. November 2022 20:00 - 4. December 2022 15:00
  • Kategori: Musical
Køb billet KØB SPISNING M.M. Køb gavekort


Når du køber billet til et arrangement i Musikhuset Esbjerg, er du med til at sikre, at vi samler penge ind til Danmarks Indsamling. For hver solgt billet i december donerer Musikhuset Esbjerg nemlig 5 kr. til Danmarks Indsamling. Beløbet lægges ikke oven i billetprisen.