Rester af et Bryllup

21. August 2020 19:30 - 23. August 2020 19:30

En corona-tilpasset udgave af Mozarts opera Figaros Bryllup

Selv om Den Ny Opera har været nødt til at aflyse Figaros Bryllup, som den oprindeligt var tænkt, med stort orkester i en tætpakket orkestergrav, fuld scenografi og sangere i forførende tæt kontakt på scenen, så skal I ikke snydes for at opleve dette herlige mesterværk.

Vi har tilpasset os situationen og spiller forestillingen i en beskåret udgave med klaverledsagelse, men med alt det sceniske humør og al den bedårende musik, som har gjort operaen til en af de mest elskede gennem tiderne.

Glæd jer til at opleve det forrygende sangerhold, der efter flere måneder borte fra scenen, næsten ikke kan vente med at komme i gang.

 

FESTIVAL

Rester af et Bryllup er en del af Den Ny Operas FESTIVAL, der består af 15 større eller mindre arrangementer i perioden 21.-30. august. Du kan købe partoutkort, der giver adgang til hele festivalen, her (begrænset antal).

 

Det praktiske

Arrangør: Den Ny Opera
Døråbning: Dørene til salen åbnes 30 minutter inden forestillingen begynder
Foto: Fotografering/optagelse kan være generende for andre og er derfor ikke tilladt
Varighed: Cirka 2 timer (inkl. pause)

 

  • Pris: 150 DKK
  • Sted: Musikhuset Esbjerg, Teatersal
  • Spilleperiode: 21. August 2020 19:30 - 23. August 2020 19:30
  • Kategori: Festival, Klassisk, Opera/Operette
Køb billet KØB SPISNING M.M. Køb gavekort


Musikhuset Esbjerg følger myndighedernes retningslinjer og tager løbende alle nødvendige sundhedsmæssige forholdsregler. Og så returnerer vi naturligvis dine billetter, hvis forestillingen ikke kan gennemføres.

Læs mere