Rhythm Of The Dance

1. Oktober 2021 20:00

Glæd dig til at opleve The National Dance Company of Ireland, når de indtager Musikhuset med deres verdensberømte danseshow Rhythm of The Dance

Rhythm of The Dance har været på verdensomspændende turne i 22 år, hvilket gør det til det længst kørende irske danseshow i verden – og succesen er ikke til at tage fejl af. Publikum fra hele verden får salen til at gynge, når de klapper og tramper foden i gulvet i takt med danserne til den keltiske musik i et vidunderligt show.

De prisvindende danserne stjæler billedet, og akkompagneres af de bedste livemusikere og sangere. Det er uden sammenligning magisk, når de dygtige dansere forbliver i formation og til perfektionisme flytter fødderne ens, eminent, hurtigt og præcist.

Showet er en rejse gennem Irlands historie – fra de gamle myter og legender til den moderne og urbane nutid. Dansen gengiver ligeledes en rejse fra den oprindelige irske dans og frem til den nye moderne. Alt er kombineret med unik lyssætning og fantastisk smukke kostumer.

Musikerne mestrer mange forskellige instrumenter, og du kan glæde dig til blandet andet at opleve forskellige fløjter, guitar og trommer. Udover at akkompagnere danserne indtager de selv hele scenen og fremfører den keltiskemusik helt fortryllende.

Gå ikke glip af dette vidunderlige show, når de indtager Esbjerg i oktober.

Studie- og ungerabat: Er du enten studerende eller under 25 år, kan du købe 1 billet til kr. 120. Du skal medbringe og fremvise gyldigt studiekort eller billedlegitimation, når du viser din billet i døren. Antallet af studie- og ungebilletter, der sættes til salg, er begrænset, og de sælges til dem, der er hurtigst.

 

Det praktiske

Arrangør: Musikhuset Esbjerg
Døråbning:
 Dørene til salen åbnes 30 minutter inden forestillingen begynder
Foto: Fotografering/optagelse kan være generende for andre og er derfor ikke tilladt

Køb billet KØB SPISNING M.M. Køb gavekort