Så længe mit hjerte slår

15. November 2019 19:30

Så længe mit hjerte slår er en ny, dansk musical, bygget op omkring dansktoppens store klassikere

Rør ved mig, Rigtige venner, To lys på et bord, Glemmer du, Lille sommerfugl, Skibet skal sejle i nat, Gem et lille smil til det bli´r gråvejr, Se Venedig og dø. Man behøver blot at synge de første ord, så lyder resten af teksten og melodien for éns indre øre!

Så længe mit hjerte slår er en musikalsk kærlighedserklæring til danskpoppens sange, som på tværs af generationer og samfundslag har været lydtapet i vores liv, både når kærligheden var til stede og når den var en uopnåelig længsel.

Så længe mit hjerte slår er en storladen og humoristisk kærlighedshistorie om en moden sygeplejerske, som bor sammen med sin alenemor og først kan flytte hjemmefra, da moderen dør. Sygeplejersken forelsker sig i en overlæge, som er gift, men alligevel lover hende guld og grønne skove, indtil hun bliver gravid, og han beslutter sig for at vende tilbage til sin kone. I stedet for at gå i spåner, lærer hun at stå på egne ben og opdager, at hun ikke er alene: Hun er omgivet af mennesker, der også søger kærlighed og fællesskab.

Denne Giro 413-musical er gennemsyret af varme og kærlighed, alvor og inderlighed i både sang og fortælling. Så længe mit hjerte slår blev i 2018 Reumertnomineret som bedste musikforestilling, og Folketeatret har nu sammensat et hold meget musikalske skuespillere, som glæder sig til at dele ud af kærligheden og det fællesskab, som musikken giver.

 

 

Instruktør og dramaturg: Heinrich Christensen
Medvirkende: Marie Mondrup, Sonja Oppenhagen, Tom Jensen, Søren Birch Plum (erstatter Andreas Jessen), Jesper Riefensthal, Rasmus Fruergaard, Anne Sofie Wanstrup (erstatter Tanya Lund Andersen), Morten Christensen, Troels II Munk
Scenograf: Helle Damgaard
Koreograf: Peter Friis
Kapelmester: Adi Zukanovic
Produktion: Folketeatret

Studie- og ungerabat: Er du enten studerende eller under 25 år, kan du købe 1 billet til kr. 120. Du skal medbringe og fremvise gyldigt studiekort eller billedlegitimation, når du viser din billet i døren. Antallet af studie- og ungebilletter, der sættes til salg, er begrænset, og de sælges til dem, der er hurtigst.

 

Det praktiske

Arrangør: Teater- og Musikhusvennerne og Musikhuset Esbjerg
Døråbning: Dørene til salen åbnes 30 min før showstart.
Varighed: Ca. 2 timer og 30 minutter inklusiv pause.
Foto: Fotografering/optagelse af koncerten kan være generende for både kunstnere og publikum og er derfor ikke tilladt.

Køb billet KØB SPISNING M.M. Køb gavekort


Meld dig ind i Teater- og Musikhusvennerne, og køb billet til abonnementspris. Det koster kr. 75 per sæson at være medlem, og du sparer op til kr. 90,- per forestilling.

Bliv medlem her