Shu-bi-dua – The Musical

14. Marts 2022 20:00 - 19. Marts 2022 16:00

Shu-bi-dua – The Musical med mere end 25 af Shu-bi-duas største hits kommer nu til Musikhuset Esbjerg. Få den fulde oplevelse med en eksklusiv VIP-pakke, og husk også at booke bord i Musikhuset inden showet, så du kan nyde køkkenchef Jacob Møller Justesens treretters menu, inspireret af Shu-bi-dua

BILLETSALGET BEGYNDER ONSDAG DEN 10. MARTS KL. 10:00

I foråret 2022 venter endnu en stor musicaloplevelse i Musikhuset Esbjerg, når megasuccesen Shu-bi-dua – The Musical kommer til Sydvestdanmarks største kulturhus.

Musicalen med Hvalborg, Den Røde Tråd, Minus til plus, Askepot, Vuffeli-vov og flere end 20 andre af Shu-bi-duas mest elskede sange havde i 2015 premiere på Fredericia Teater, hvor den høstede forrygende anmeldelser og solgte over 180.000 billetter.

Nu bliver Shu-bi-dua – The Musical genopsat med størstedelen af det originale cast, og i marts 2022 kommer den altså til Musikhuset Esbjerg, hvor den spiller hele seks gange.

 

Festligt, musikalsk portræt af Danmark

Shu-bi-duas iørefaldende, melodiske landeplager og skarpe, frække og gakkede tekster danner rammen om et forrygende festligt og satirisk portræt af 80´erne og 90´ernes Danmark i Shu-bi-dua – The Musical.

Den røde tråd i forestillingen er historien om drengen Mick, der ikke er som alle andre. Vi følger ham fra barndom til ungdom, følger hans kamp for at finde lykken og sin plads i livet. Mick bliver student, får et fedt job på et reklamebureau og møder kærligheden og verdens sødeste pige… men alligevel er det som om, der mangler noget.

 

Få de bedste pladser og den store VIP-oplevelse

Vil du have de bedste pladser i salen til Shu-bi-dua – The Musical, og vil du have lidt ekstra forkælelse i forbindelse med forestillingen? Så skal du skynde dig at booke en eksklusiv VIP-billet til én af forestillingerne torsdag eller fredag.

VIP-pakken til Shu-bi-dua – the Musical indeholder billet til et af de bedste sæder i salen, en boblende velkomstdrink, fri bar i pausen (inklusive drikkevarer og snacks), fri garderobe samt en goodie bag med program og andre gode sager.

Du får den fulde VIP-oplevelse ved at vælge pladserne på række 6-8 i midten af salen. Pladserne har betegnelsen “PG O” og er markeret med lilla farve.

 

Shu-bi-dua – The Menu

Den bedste start på en aften i Musikhuset Esbjerg får du altid, når du indleder den med en middag sammensat af vores egen mesterkok, køkkenchef Jacob Møller Justesen.

I forbindelse med Shu-bi-dua – The Musical sammensætter køkkenchef Jacob Møller Justesen og hans dygtige hold en fantasifuld og lækker treretters menu, inspireret af Shu-bi-duas finurlige tekstunivers.

Du bestiller menuen, når du køber din billet.

 

Tilmeld dig begivenheden på Facebook

Hvis du tilmelder dig begivenheden Shu-bi-dua – The Musical på Musikhuset Esbjergs Facebook-side, bliver du notificeret om nyheder om forestillingen. Du kan tilmelde dig ved at trykke på den blå knap.

 

Holdet bag Shu-bi-dua – The Musical

Medvirkende: Thor Vestergaard, Alberte Hønnicke Kyst, Kim Ace Nielsen, Cecilie Greiber Alring, Trine Pallesen, Maria Skuladottir, Ole Boisen, med flere.
Instruktør: Thomas Agerholm
Koreograf: René Vinther & Kim Ace Nielsen
Kapelmester: Thomas Møller
Forfattere: Mads Æbeløe Nielsen med Søren Møller og Thomas Agerholm

 

Det praktiske

Arrangør: Musikhuset Esbjerg
Produktion: Lion Musicals
Døråbning:
Dørene til salen åbnes 30 min før showstart
Foto:
Fotografering/optagelse af koncerten kan være generende for andre og er derfor ikke tilladt

  • Priser: 425 - 845 DKK
  • Sted: Musikhuset Esbjerg, Koncertsal
  • Spilleperiode: 14. Marts 2022 20:00 - 19. Marts 2022 16:00
  • Kategori: Musical
Køb billet KØB SPISNING M.M. Køb gavekort