Simi Jan

28. September 2020 19:00

Kom med til et medrivende foredrag, hvor journalist Simi Jan fortæller om hendes oplevelser som korrespondent i verdens brændpunkter. Med sin store, smittende entusiasme tager hun publikum med på en fængende og underholdende rejse bag kameraet

OBS: Showet er blevet flyttet fra den 27. april til den 28. september 2020. Du finder mere information om Musikhuset Esbjerg og coronavirus her

Få en unik smagsprøve på livet som korrespondent i orkanens øje – hør historierne bag om historierne på TV. Gennem personlige beretninger fortæller Simi Jan om at rapportere fra verdens brændpunkter; Om at turde bo i et land med en konstant terror-og kidnapningstrussel; Om at arbejde som kvinde i et mandsdomineret fag, og rapportere fra konservative lande, hvor kvinders plads ofte er bag hjemmets fire vægge; Om den grænseløse gæstfrihed og næstekærlighed midt i krigen.

Der er lagt op til et spændende og indsigtsfuldt foredrag fortalt med liv, sjæl og humor af en kvinde, der brænder for sit arbejde.

 

Forfatter, korrespondent og foredragsholder

Siden 2006 har Simi Jan rapporteret fra verdens brændpunkter for TV 2 Nyhederne – og i fem år boede hun midt i orkanens øje i Pakistan og Afghanistan. Hun er uddannet journalist fra Napier University i Edinburgh, Skotland, og har arbejdet for britiske aviser, BBC og Politiken. I 2012 debuterede hun med den anmelderroste bog Til te hos Taleban.

Simi Jan er født i 1979 i Gentofte og har modtaget flere priser for sit arbejde, bl.a. Årets TVtalent, Danners ærespris og Berlingske Fonds journalistpris. I 2015 blev hun kåret som Elefant nummer 100, for at være en af de 100 ”synlige, usædvanlige kvinder, der på markant vis har præget samfundsdebatten i de seneste 100 års danmarkshistorie.”

Glæd dig til at høre om hendes spændende hverdag, hvor uforudsigelighed aldrig er en undtagelse.

 

Det praktiske

Arrangør: JydskeVestkysten
Døråbning: Dørene åbner 30 min. før foredraget begynder
Foto: Fotografering/optagelse af showet kan være generende for andre og er derfor ikke tilladt.

  • Pris: 275 DKK
  • Sted: Musikhuset Esbjerg, Teatersalen
  • Spilleperiode: 28. September 2020 19:00
  • Kategori: Foredrag
Køb billet KØB SPISNING M.M. Køb gavekort


Musikhuset Esbjerg følger myndighedernes retningslinjer og tager løbende alle nødvendige sundhedsmæssige forholdsregler. Og så returnerer vi naturligvis dine billetter, hvis forestillingen ikke kan gennemføres.

Læs mere