Skatteøen

Skatteøen

29. Februar 2020 16:00 - 1. Marts 2020 16:00

Glæd dig til at blive ført ud på det Caribiske Hav til tonerne af Sebastians udødelige sange og oplev det fantastiske musicaleventyr Skatteøen

Historien om drengen Jim Hawkins tager sin begyndelse i 1745 på kroen Admiral Benbow, som drives af Jims mor, mrs. Hawkins. Da den gamle sørøverkaptajn Bill Bones ankommer med en mystisk rejsekiste, finder Jim et skattekort i kaptajnens gemmer, og eventyret kan begynde. Kaptajn Flints skat skal findes, og sammen med doktor Livesay og godsejer Trelawney tager Jim afsted på det gode skib Hispaniola. Med som besætning er en flok farlige pirater og deres leder, John Silver, forklædt som skibskok. Et sandt eventyr og et medrivende kapløb om skatten tager sin begyndelse.

Musicalen Skatteøen, der er baseret på Stevensons eventyrklassiker og med musik af Sebastian, havde urpremiere på Folketeatret i 1986, og siden er den blevet en del af teatrets dna og opføres med jævne mellemrum.

Glæd jer til en hæsblæsende skattejagt og et genhør med sange som Sørøversangen, Hispaniola, Ostesangen, Admiral Benbow og ikke mindst Fuld af nattens stjerner, når Folketeatret tager jer med til Skatteøen.

Forfatter: Preben Harris, frit efter Robert Levis Stevensons roman
Komponist: Sebastian
Instruktør: Birgitte Næss-Schmidt
Medvirkende: Kasper Leisner, Szhirley, Jakob Spang Olsen, m.fl.

Studie- og ungerabat: Er du enten studerende eller under 25 år, kan du købe 1 billet til kr. 120. Du skal medbringe og fremvise gyldigt studiekort eller billedlegitimation, når du viser din billet i døren. Antallet af studie- og ungebilletter, der sættes til salg, er begrænset, og de sælges til dem, der er hurtigst.

 

Det praktiske

Arrangør: Musikhuset Esbjerg
Døråbning: Dørene til salen åbnes 30 min før showstart.
Foto: Fotografering/optagelse af koncerten kan være generende for både kunstnere og publikum og er derfor ikke tilladt.

Køb billet KØB SPISNING M.M.