Small Ship Races

4. Juli 2022 11:00 - 11. Juli 2022 16:00

GRATIS: Splitte mine bramsejl – hvem kommer først, når Musikhuset Esbjerg inviterer til Small Ship Races, hvor børn og barnlige sjæle kan sejle med fjernstyret både i bassinet på pladsen foran Musikhuset

Du kender sikkert Tall Ship Races, som Esbjerg er værtsby for igen i år. Men som noget nyt kan du i år tage familien med til Small Ship Races i Musikhuset Esbjerg, hvor I selv kan få lov til at være skipper.  

Vi forvandler bassinet på Henning G. Kruses Plads, pladsen foran Musikhuset, til en vaskeægte motorbådsbane. Her kan I sejle om kap med hinanden – eller bare nyde sommeren og lade børnene lege frit med de fjernstyret både, som lægger til kaj foran Musikhuset.

Small Ship Races foregår hver dag fra den 4. juli til og med den 11. juli i caféens åbningstid, som er fra kl. 11:00-16:00. Bådene kan lånes ganske gratis i caféen. Har du din egen fjernstyret motorbåd, er du mere end velkommen til at tage den med og prøve kræfter med vores sjove bane.

Small Ship Races er en del af de mange aktiviteter, vi har på programmet for hele familien – og det er den perfekte optakt til Tall Ship Races, som løber af stablen i samme uge.

Det er gratis at deltage, og du møder bare op.

  • Steder: Henning G. Kruses Plads, Musikhuset Esbjerg
  • Spilleperiode: 4. Juli 2022 11:00 - 11. Juli 2022 16:00
  • Kategori: Børn og familie, Gratis
Køb gavekort