Sommerkoncert – Woodhouse

29. Juni 2022 16:00

GRATIS: Kom til skøn jazzkoncert på pladsen foran Musikhuset, når det lokale jazzband Woodhouse er klar med fantastiske toner under åben himmel

Woodhouse er ung, original, moderne groove-jazz komponeret af trommeslager Christoffer Skovhus.

Musikken inviterer lytteren ind i et univers med balkan inspireret saxofon, odd time hiphop grooves, stærke bas-linjer og drømmende keys, der tilsammen skaber et unikt og energisk udtryk. Bandet giver en frisk og farverig lyd til den moderne jazz-scene, og efterlader dig med gode vibes.

Woodhouse har i foråret 2022 været med i Jazzkonkurrencen, arrangeret af Jazz Danmark, hvor de modtog Jazz 6000’s publikumspris for deres fede energi som rækker ud over scenekanten.

Lineup:
Christoffer Skovhus – Drums
Thomas Occhionero – Sax
Jakob Nissen – Keys
Jakob Jakobsen – Bass

Koncerten er gratis, og du møder bare op – men kom i god tid, da vi forventer, der kommer mange.


Esbjergs nye, levende plads

Den 1. oktober 2020 blev den nye, smukke plads foran Musikhuset indviet. Pladsen hedder Henning G. Kruses Plads og er doneret til Musikhuset og esbjergenserne af offshore-pioner Henning G. Kruses Fond.

Henning G. Kruses Plads er tegnet af det verdensberømte, danske arkitektfirma BIG – Bjarke Ingels Group, og pladsen er en hyldest til både Utzons hus, havnebyen Esbjerg og musikken.

Denne sommer kan du glæde dig til masser af liv på pladsen, når vi er klar med oplevelser og aktiviteter for hele familien. Du kan finde programmet lige her


Det praktiske

Arrangør: Musikhuset Esbjerg
Varighed: 1 time

Koncerten er gratis. Hvis vejrguderne ikke er med os, flyttes koncerten indenfor. 

  • Steder: Henning G. Kruses Plads, Musikhuset Esbjerg
  • Spilleperiode: 29. Juni 2022 16:00
  • Kategori: Gratis, Koncert
Køb gavekort