Stig Rossen Julekoncert 2020

25. November 2020 17:30 - 25. November 2020 20:00

Stig Rossen synger traditionen tro julen ind i Musikhuset Esbjerg i 2020. I år med gæstesolist Katrine Nørgaard

Efter 25-års jubilæet i 2019 glæder Stig Rossen og hans julehold sig til igen at turnere rundt i hele landet for at bringe musik, sang og julestemning til store og små.

”Vi har fået markeret vores 25-års jubilæum, og nu tager vi hul på de næste 25 år. Jeg glæder mig,” siger Stig Rossen.

For mange er Stig Rossens julekoncerter blevet en uundværlig del af deres juletradition. Unge som gamle elsker at mærke julestemningen komme snigende i løbet af de stemningsfyldte koncerter, hvor Stig som altid bliver bakket op af sit fantastiske seksmandsband under ledelse af kapelmester Thomas Jaque og det faste julekor bestående af fire blændende dygtige sangere.

 

Træd ind i Stigs julestue

Repertoiret byder som altid på en skøn blanding af julesange fra både indland og udland, og der er sange nok at vælge mellem. Stig har udgivet ikke mindre end fire cd’er med julesange, og Stigs julekoncerter har i løbet af årene præsenteret adskillige nye danske juletekster samt helt nykomponerede sange.

Kulissen er traditionen tro den hyggelige julestue med træer, lys, gaver, den buldrende pejs og lænestolen, hvor Stig i løbet af koncerten sætter sig for at læse årets julehistorie.

 

Gæstesolist Katrine Nørgaard

Årets gæstesolist er Katrine Nørgaard, som Stig har arbejdet sammen i flere store danske musicals, blandt andre SpamalotChess og Leonora Christina. De stod også på scenen sammen forrige sommer i Koldinghus Live. Katrine var understudy på rollen som Evita i Herning sidste år og har senest medvirket i Vild med Dans – The Musical på Østre Gasværk.

Musikalitet, nærvær og traditioner i skøn forening. Glæd dig til Stig Rossen Julekoncert 2020 i Musikhuset Esbjergs Koncertsal.

 

Her kan du se, hvordan det forløb, da Stig Rossen besøgte Musikhuset Esbjerg med sin julekoncert i december 2019.

 

Det praktiske

Arrangør: Musikhuset Esbjerg
Dørene åbner: Dørene til salen åbner 30 minutter inden koncerten begynder.
Varighed: 75 minutter uden pause
Foto: Fotografering/optagelse af showet kan være generende for andre og derfor ikke er tilladt.

  • Priser: 355 - 395 DKK
  • Sted: Musikhuset Esbjerg, Koncertsal
  • Spilleperiode: 25. November 2020 17:30 - 25. November 2020 20:00
  • Kategori: Koncert, Show, Tilflytter-tilbud
Køb billet KØB SPISNING M.M. Køb gavekort


Musikhuset Esbjerg følger myndighedernes retningslinjer og tager løbende alle nødvendige sundhedsmæssige forholdsregler. Og så returnerer vi naturligvis dine billetter, hvis forestillingen ikke kan gennemføres.

Læs mere