Stig Rossens Julekoncert

13. December 2022 20:00

Igen i år bringer Stig Rossen julestemningen til Musikhuset. Årets gæstesolist er stjerneskuddet Andrea Lykke Oehlenschlæger, som spillede hovedrollen i musicalen The Bodyguard

Alting emmer af julehygge til Årets julekoncert med Stig Rossen, når ilden gløder i den store pejs midt på scenen, der er udsmykket med smukt pyntede juletræer, lanterner og den store, plyssede lænestol, hvorfra årets julehistorie bliver læst højt. Bag scenen daler sneen ned over de to storskærme, og mon ikke julemanden selv puster lidt magi ud mod publikum deroppefra?

Med sig på scenen har Stig Rossen årets gæstesolist Andrea Lykke Oehlenschlæger og hele det trofaste julehold. Det er som altid kapelmester Thomas Jaque, der står i spidsen for det velspillende band og de fire fantastiske korsangere. Sammen leverer de et bredt repertoire med alt fra traditionelle salmer til mere gospelinspirerede julehits. Der er helt nye sange og engelsksprogede favoritter på programmet, men det er de dansksprogede juleklassikere, der er i centrum.

Årets gæstesolist er ingen ringere end stjerneskuddet Andrea Lykke Oehlenschlæger, der også med til julekoncerten i 2018. Dengang var hun en ganske ukendt artist, men siden er hun med den altoverskyggende hovedrolle i musicalhittet The Bodyguard blevet en regulær stjerne i Danmark.


Spisning inden koncerten

Forlæng din aften og få en lækker madoplevelse i Musikhusets smukke rammer inden koncerten. Musikhusets køkken med Jacob Møller Justesen i front sammensætter med udgangspunkt i sæsonens friske råvarer tre skønne retter til dig og dit selskab.

Da vi i Musikhuset altid ønsker, at vores gæster får den bedste oplevelse, har vi et begrænset antal billetter til spisning. Derfor anbefaler vi, at du bestiller spisning, når du køber din billet.

I kan gå til bords fra kl. 17:30.


Studie- og ungerabat

OBS: Studie- og ungebilletter er desværre udsolgt

Er du enten studerende eller under 25 år, kan du købe 1 billet til kr. 120. Du skal medbringe og fremvise gyldigt studiekort eller billedlegitimation, når du viser din billet i døren. Antallet af studie- og ungebilletter, der sættes til salg, er begrænset, og de sælges til dem, der er hurtigst.


Det praktiske

Arrangør: Musikhuset Esbjerg
Døråbning:
 Dørene til salen åbnes 30 minutter inden forestillingen begynder
Vis hensyn: Det er generende, hvis din telefon ringer eller bipper, eller hvis du tager fotos eller video under arrangementet. Så vis hensyn, sæt telefonen på lydløs eller sluk den.

Køb billet KØB SPISNING M.M. Køb gavekort