Tænkepauser LIVE

5. Maj 2021 19:00

Sebastian Dorset er vært, når videnskaben indtager teatret. Mød førende forskere og bliv klogere, når bøger forvandles til monologer og kommer under kærlig behandling i et anderledes og levende talkshow

AFLYST: Forestillingen den 4. februar 2021 er aflyst på grund af corona. Billetten kan ombyttes til forestillingen den 5. maj 2021. Billetkøbere er blevet kontaktet direkte. 

Hvis du er fan af eller nysgerrig på de små Tænkepause-bøger om store tanker, så kom med, når Tænkepauser LIVE går tæt på månedens aktuelle bog. Oplev en skuespiller forvandle videnskaben til teater og mød forskeren bag bogen i en samtale med aftenens vært, journalist og komiker Sebastian Dorset. Publikum har mulighed for at stille spørgsmål undervejs.

Tænkepauser LIVE er et unik samarbejde mellem Aarhus Univertitsforlag og Nørrebro Teater. Hver måned udgiver forlaget en ny bog i den populære serie Tænkepauser. Heri formidler topforskere fra Aarhus Universitet deres viden om alt fra tro, håb og kærlighed til kød og karma. Forlaget kalder det viden til hverdagen.

Og den viden kan du nu få i Musikhuset Esbjerg, når vi er klar med hele 4 udgaver af Tænkerpauser LIVE.

Med i billetprisen er et eksemplar af månedens Tænkepause-bog, så du kan tage en del af aftenens forestilling med hjem.

 

4 for 3 – få den 4. forestilling gratis

Tænkepause LIVE går tæt på månedens bog, og hvis du køber billet til alle 4 forestillinger, får du den ene GRATIS, og du betaler derfor kun for 3. Med i billetprisen er et eksemplar af månedens Tænkepause-bog.

Studie- og ungerabat: Er du enten studerende eller under 25 år, kan du købe 1 billet til bare kr. 50. Du skal medbringe og fremvise gyldigt studiekort eller billedlegitimation, når du viser din billet i døren. Antallet af studie- og ungebilletter, der sættes til salg, er begrænset, og de sælges til dem, der er hurtigst.

 

Program 

4. februar 2021
Månedens emne: ORD
Af Linda Greve, PhD i videnskommunikation og formidlingschef ved Science Museerne, Aarhus Universitet.

Bla bla bla … hvad blev der egentlig sagt? Nogle gange virker ordene som tom snak, men i virkeligheden burde vi nok lytte bedre efter. For al kommunikation er manipulation. I møder, i familien og i storpolitik har ordet magt. Er corona-krisen en storm, der rammer uventet, og som vi skal gå i ly for? Eller er den en fjende, der skal nedkæmpes på en slagmark? Ordene har stor betydning for, hvordan vi tænker om krisen, og hvordan vi skal handle på den. Samtidig er de det mindste betydningsbærende element, vi har, og filosoffer har i årtusinder brudt deres hjerner med ordenes beskrivelse af verden. Det er nemlig nemmere at kommunikere, når vi har ord, som vi er nogenlunde enige om, hvad beskriver. Men ordene står aldrig alene. De kommer ud af omgivelserne, af vores hjerne, kroppe, sanser, mennesker omkring os og stemninger. I februar måneds Tænkepause om ord tager Linda Greve, talende undervisningsudvikler og overbevisende retoriker ved Science Museerne, Aarhus Universitet, ordet.

 

5. maj 2021
Månedens emne: RISIKO
Af Antoinette Fage-Butler, Lektor ved Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet.

Risiko er et af de mest centrale træk ved vores liv. Det udgør ikke kun et uundgåeligt onde i vores tilværelse, men indeholder også potentiale for forandring, som vi næppe har lyst til at leve uden.

 

Det praktiske

Arrangør: Musikhuset Esbjerg
Døråbning: Dørene til salen åbnes 30 min. før showstart
Varighed: 1,5 time (uden pause)
Foto: Fotografering/optagelse kan være generende for andre og er derfor ikke tilladt

Køb billet KØB SPISNING M.M. Køb gavekort


Musikhuset Esbjerg følger myndighedernes retningslinjer og tager løbende alle nødvendige sundhedsmæssige forholdsregler. Og så returnerer vi naturligvis dine billetter, hvis forestillingen ikke kan gennemføres.

Læs mere