Tænkepauser

7. December 2021 19:30 - 3. Maj 2022 19:30

GRATIS: Små bøger med store tanker forvandles til levende teater og talkshow, hvor komiker Sebastian Dorset er vært. Næste udgave af Tænkepauser LIVE handler om “tarmen. Det er gratis at være med, men deltagelse kræver billet.

Hvis du er fan af eller nysgerrig på de små Tænkepause-bøger om store tanker, så kom med, når Tænkepauser LIVE går tæt på månedens aktuelle bog. Oplev en skuespiller forvandle videnskaben til teater og mød forskeren bag bogen i en samtale med aftenens vært, journalist og komiker Sebastian Dorset. Publikum har mulighed for at stille spørgsmål undervejs.

Hver måned udgiver Aarhus Universitetsforlag en ny bog i den populære serie Tænkepauser. Heri formidler topforskere fra Aarhus Universitet deres viden om alt fra tro, håb og kærlighed til kød og karma. Forlaget kalder det viden til hverdagen, og nu kan du få viden serveret i et levende teater og talkshow, hvor du med sikkerhed både bliver underholdt og klogere på det aktuelle emne.

På aftenen forvandler en skuespiller og en instruktør månedens emne til et halv times dramatisk monolog. Efterfølgende tager komiker og journalist Sebastian Dorset over med et levende og ofte tankevækkende talkshow med forskerne bag bogen.

Herunder finder du programmet for Tænkepauser Live i Musikhuset Esbjerg.

Bemærk, der medfølger IKKE en gratis udgave af bogen, da billetten til arrangementet er gratis.


7. december 2021

Månedens emne: Tarmen

af Christian Lodberg Hvas, Ph.D., Klinisk Lektor, Overlæge ved Institut For Klinisk Medicin – Lever-, Mave- og Tarmsygdomme, Aarhus Universitet.

Tarmen lever i mørke. Vi taler ikke om dens beskidte arbejde. Vi går bare på toilettet og trykker til bag lukket dør.

Det er dog ifølge Christian Lodberg Hvas, Aarhus Universitets ekspert i mavefornemmelser m.m., på tide at belyse andet end tarmens tabubelagte slutprodukt.

Denne bugtede fordøjelseskanal er slyngveninde med hjernen, besørger en røvfuld livsvigtige næringsstoffer og laver hormoner, der styrer energi, humør og appetit hos fisens ejermand.

Og som rosinen i pølseenden kan dens indhold kurere andre menneskers sjældne og skrækkelige sygdomme.

Slut prut finale.


21. februar 2022

Månedens emne: Arv

af Jakob Ladegaard, Lektor ved Institut for Kommunikation og Kultur – Litteraturhistorie, Aarhus Universitet


3. maj 2022

Offentliggøres senere


Det praktiske

Arrangør: Musikhuset Esbjerg
Døråbning: Dørene til salen åbnes 30 min før showstart.
Foto: Fotografering/optagelse af koncerten kan være generende for både kunstnere og publikum og er derfor ikke tilladt.
Varighed: 2 timer (inklusive pause)

  • Sted: Musikhuset Esbjerg, Teatersalen
  • Spilleperiode: 7. December 2021 19:30 - 3. Maj 2022 19:30
  • Kategori: Andet, Foredrag, Talkshow, Teater
Køb billet KØB SPISNING M.M. Køb gavekort


Når du køber billet til et arrangement i Musikhuset Esbjerg, er du med til at sikre, at vi samler penge ind til Danmarks Indsamling. For hver solgt billet i december donerer Musikhuset Esbjerg nemlig 5 kr. til Danmarks Indsamling. Beløbet lægges ikke oven i billetprisen.