The Bodyguard the Musical

The Bodyguard

27. Oktober 2021 20:00 - 31. Oktober 2021 15:00

Få en kæmpe musicaloplevelse med The Bodyguard – the Musical, når musicalen med alle Whitney Houstons største hits vender tilbage til Musikhuset Esbjerg til oktober 2021. Vil du have den fulde oplevelse, er der mulighed for at købe VIP-billet og en lækker gallamiddag inden forestillingen

The Bodyguard – the Musical er baseret på den moderne filmklassiker fra 1992 med Whitney Houston og Kevin Costner i hovedrollerne.

Filmens enorme succes var uløseligt forbundet med den fantastiske musik, der var med i den, og den dag i dag er filmens soundtrack det bedst sælgende nogensinde – ikke mindst på grund af Whitney Houstons monomentale hit I Will Always Love You.

Musicalversionen af filmen fik verdenspremiere i 2012, og i efteråret 2020 havde den Danmarkspremiere lige her i Musikhuset Esbjerg. På grund af forsamlingsforbuddet foregik det desværre for halvt fyldte sale, og mange måtte undvære at opleve musicalen.

Derfor er det med stor glæde, at vi kan fortælle, at The Bodyguard – the Musical vender tilbage til Musikhuset Esbjerg til oktober 2021, hvor den igen spiller seks gange i Koncertsalen.

 

Få de bedste pladser og den store VIP-oplevelse

Vil du have de bedste pladser i salen til The Bodyguard – the Musical, og vil du have lidt ekstra forkælelse i forbindelse med forestillingen? Så har du muligheden nu.

VIP-pakken til The Bodyguard – the Musical indeholder billet til et af de bedste sæder i salen, en boblende velkomstdrink, fri bar i pausen (inkl. drikkevarer og snacks), fri garderobe samt en goodie bag med program og andre gode sager.

Du får den fulde VIP-oplevelse ved at vælge pladserne på række 6-10 i midten af salen. Pladserne har betegnelsen “PG O” og er markeret med lilla farve.

 

Flere end 20 af Whitney Houstons største hits

Dialogen i The Bodyguard – the Musical foregår på dansk, mens alle de fantastiske Whitney Houston-sange synges på engelsk.

The Bodyguard – the Musical er en spektakulær hyldest til Whitney Houstons fantastiske sange og indeholder ikke kun filmens megahits I Will Always Love You, Run to You, Queen of the Night, I Have Nothing og I’m Every Woman. Den indeholder flere end 20 af Whitney Houstons allerstørste hits, og du kan således også glæde dig til hits som Saving All My Love, Greatest Love of All, I Wanna Dance with Somebody, Where Do Broken Hearts Go og One Moment in Time.

Musicalen genfortæller filmens historie om den tidligere Secret Service-agent Frank Farmer, der bliver ansat som privat bodyguard for den verdensberømte sangstjerne Rachel Marron, for at beskytte hende mod en ukendt stalker, der sender hende dødstrusler. Modstræbende drages Rachel og Frank mod hinanden, men efter en enkelt kærlighedsnat, må Frank erkende, at han ikke både kan elske og beskytte Rachel.

Hvem, der spiller rollerne i musicalen, offentliggøres senere.

 

Gallastemning og elegante anretninger

I forbindelse med forestillingerne pynter vi Musikhuset op til gallafest, og du får mulighed for at nyde en lækker treretters gallamenu.

Retterne laves af Jacob Møller Justesen, køkkenchef i Kunsten – restauranten i Musikhuset. Du tilkøber spisning, når du køber billet. Du kan også altid gøre det senere, hvis der er ledige pladser.

 

Det praktiske

Arrangør: Musikhuset Esbjerg
Produktion: Langkjær Entertainment og Live Nation
Døråbning:
Dørene til salen åbnes 30 min før showstart
Foto: Fotografering/optagelse af koncerten kan være generende for andre og er derfor ikke tilladt
Varighed: 2 timer og 30 minutter inkl. pause

  • Priser: 425 - 845 DKK
  • Sted: Musikhuset Esbjerg, Koncertsal
  • Spilleperiode: 27. Oktober 2021 20:00 - 31. Oktober 2021 15:00
  • Kategori: Musical
Køb billet KØB SPISNING M.M. Køb gavekort


Musikhuset Esbjerg følger myndighedernes retningslinjer og tager løbende alle nødvendige sundhedsmæssige forholdsregler. Og så returnerer vi naturligvis dine billetter, hvis forestillingen ikke kan gennemføres.

Læs mere