The Choir Of Man

8. November 2019 20:00

 

Glæd dig til en musikalsk festoplevelse, når The Choir of Man indtager Musikhuset Esbjerg og forvandler Koncertsalen til en britisk pub med fest, fadøl og fællessang for unge og gamle. Få den fulde oplevelse ved at nyde en middag i Koncertsalen inden showet

Det britiske hitshow The Choir of Man består af ni charmerende fyre, som sammen danner mandskoret og showet, der verden over er kendt som ”det ultimative feel good-show”. I november indtager The Choir of Man Koncertsalen med deres festbombe af et pub-show. Det er en fest, det er en koncert, det er en fadølsfyldt, fantastisk aften med popmusikkens største hits. Og så har du tilmed mulighed for at spise en lækker pub-inspireret middag i Koncertsalen inden showet – og samtidig sikre dig de bedste pladser i salen.

Mandskorets ni charmerende herrer er alle talentfulde performere, sangere, dansere og akrobater og får The Choir of Man til at adskille sig fra alle andre teaterkoncerter. Det hele er pakket ind i en fantastik, unik scenografi, der rykker pubbens løsslupne univers og stemning ind i Koncertsalen og ud til publikum. Og undervejs inviterer koret heldige publikummer, der har lyst, op til en kold øl fra hanen, en fællessang og måske endda en enkelt svingom.

The Choir of Man hylder musikken, vi alle kender og elsker. Der bliver med sikkerhed noget at synge med på, når mandskoret kaster sig over hitlisternes største hits og kunstnere som Adele, Queen, Red Hot Chili Peppers, Paul Simon og Gun ’n’ Roses. Det er svært ikke at blive revet med, når koret bogstavelig talt stamper salens stemning i vejret.

 

 

Koncertsalen forvandles til britisk pub

Når The Choir of Man kommer til Musikhuset, bliver Koncertsalen forvandlet til en ægte britisk pub. Vi kører tribunesæderne tilbage, og i stedet sætter vi runde borde og stole op på det flade gulv i salen. Vi placerer jer, gæsterne, i ”pubben” efter bordplan. På den måde kommer større selskaber til at sidde sammen, og mindre selskaber bliver placeret sammen med andre mindre selskaber – i bedste pub-stil!

Skal I have den ultimative helhedsoplevelse og komme i den helt rette stemning til showet, kan I nyde en lækker pub-inspireret middag i Koncertsalen inden showet. Hvis I tilkøber middagen, der bare koster kr. 200, er I samtidig sikret nogle af de bedste pladser til showet, forrest i salen.

 

Nyd en lækker, pub-inspireret middag

Middagen, der serveres fra buffet, består af:

  • Øl-braiserede svinekæber
  • Langtidsstegt kalveculotte
  • Grov kartoffelmos og rodfrugter
  • Shepard’s pie
  • Grønkålssalat med æbler, bladselleri og valnødder
  • Smørbagt blomkål med ristede hasselnødder og broccoli
  • Engelsk trifli med kagecreme og sæsonens bær

 

NB: Da alle gæster placeres ved runde borde i salen, vil enkelte gæster muligvis opleve at have begrænset udsyn til scenen. Derfor er det naturligvis tilladt at flytte rundt på stole ved bordene, så alle kan se showet bedst muligt.

Arrangør: Musikhuset Esbjerg

  • Priser: 245 - 445 DKK
  • Sted: Musikhuset Esbjerg, Koncertsal
  • Spilleperiode: 8. November 2019 20:00
  • Kategori: Show
Køb billet KØB SPISNING M.M.