The KutiMangoes

18. August 2022 19:30

Vær med til en fest af en koncert, når et af Danmarks mest funky livebands, The KutiMangoes, bringer deres forrygende, swingende afrobeats til Musikhuset Esbjerg under Esbjerg Festuge. Prisen er bare kr. 120,-.

Gennem snart 10 år har det danske band The KutiMangoes udviklet og forfinet deres helt egen nordiske udgave af det, man kan kalde verdensmusik, roots eller afrobeat. Resultatet er en herligt swingende, livsbekræftende, svedig omgang musik, man ikke kan undgå at blive i godt humør af. Og særligt, når bandet står på en scene og møder publikum, slår der gnistrer, som sætter ild under festen. Se blot et eksempel i videoen her.

Til Esbjerg Festuge indtager The KutiMangoes Musikhuset Esbjergs Hovedfoyer med deres forførende, festlige musik, og vi tør godt love, at det er en koncert, du ikke vil gå glip af!


Prisvindende band

I 2020 vandt The KutiMangies prisen som “Årets navn” til DMA Roots, efter at de i 2019 havde udgivet albummet Afrotropism, som høstede fantastiske anmeldelser i både ind- og udland.

”Sydende dansk verdensmusik spiller sig op i verdensklassen,” skrev, mens også landets største musikmagasin GAFFA kaldte albummet ”noget af det bedste og mest stringente fra den danske verdensmusikscene i flere år.”

Afrotropism er opfølgeren til The KutiMangoes’ prisvindende første to albums, der sammenlagt har modtaget otte DMA-nomineringer, vundet to DMA-priser og har været nomineret til Preis der Deutsche Schallplattenkritik.


The KutiMangoes er

Michael Blicher – saxofon og fløjte
Gustav Rasmussen – trombone og guitar
Aske Drasbæk – saxofon
Johannes Buhl Andresen – Fender Rhodes-piano og Moog-bass
Casper Mikkelsen/Eddi Jarl – trommer
Magnus Jochumsen – percussion


Anmelderne elsker The KutiMangoes

”Med det nye album, Afrotropism – som vitterligt er vellykket – vil flere hovedveje ud i verden potentielt åbne sig for orkesteret. KutiMangoes har fra start imponeret, men den stringens, ro og nerve, der har indfundet sig i orkesterets nye musik, vil kun aftvinge yderligere respekt. Det er raffineret, forfinet, happy og helt naturligt organisk. Og alt det tilsammen gør, at jeg vil hævde, at dette er noget af det bedste og mest stringente fra den danske verdensmusikscene i flere år.”
⭐⭐⭐⭐⭐ – GAFFA


“Sydende dansk verdensmusik spiller sig op i verdensklassen… Bredden i det musikalske udtryk er nu både imponerende og tankevækkende… Jeg vidste godt, at The KutiMangoes var gode, men springet, de har foretaget siden sidst, er et af de store og afgørende.”
❤️ ❤️ ❤️ ❤️ ❤️ – Politiken 


“The KutiMangoes har aldrig været stærkere… et af de bedste livebands på den festlige del af den danske jazzscene… original afrojazz i verdensklasse.”
– JazzNyt


“Eksotisk og dragende. Der er noget tidløst over den afrikanske musiktradition som Afrotropism formidler. Det kan både føles nyt og gammelt. The KutiMangoes leverer med overbevisning en omgang hårdt krydret og velspillet fortolkning af traditionerne der beriger både den danske og den internationale musikscene.”
– Phonopolet

  • Pris: 120 DKK
  • Sted: Musikhuset Esbjerg- Hovedfoyer
  • Spilleperiode: 18. August 2022 19:30
  • Kategori: Koncert
Køb billet KØB SPISNING M.M. Køb gavekort