The Savage Rose

25. Februar 2023 20:00

Legendariske The Savage Rose med Anisette i front indtager Musikhuset Esbjerg

The Savage Rose behøver næppe nogen større præsentation. I 2023 er det 55 år siden, The Savage Rose spillede deres debutkoncert på Plænen i Tivoli. Sidenhen er det blevet til 26 albums og utallige koncerter i ind- og udland. En lang begivenhedsrig rejse med musikken, sangene og historierne, der ikke blot har mødt publikum på de store etablerede scener, men også i flygtningelejre og brændpunkter her og i verden.

Også i dag består bandet af nogle af de allerbedste musikere og af musikken, sjælen og viljen – og ønsket om fred og kærlighed er stadig ufravigelige.

Med Annisette som det absolutte omdrejningspunkt, må The Savage Rose betragtes som ét af landets allerstørste rockkoryfæer.

The Savage Rose anno 2023 består, udover Annisette, af Naja Rosa Koppel (kor), Amina Carsce Nissen (kor), Anders Holm (trommer), Frank Hasselstrøm (horn, keys), Jacob Haubjerg (bas), Las Nissen (guitar) og Dan Hemmer (hammond).

Glæd dig til en koncert med sange fra The Savage Rose enorme repertoire – og du kan se frem til en aften med både klassikere fra de første albums og sange fra de seneste udgivelser.


Studie- og ungerabat

Er du enten studerende eller under 25 år, kan du købe 1 billet til kr. 120. Du skal medbringe og fremvise gyldigt studiekort eller billedlegitimation, når du viser din billet i døren. Antallet af studie- og ungebilletter, der sættes til salg, er begrænset, og de sælges til dem, der er hurtigst.


Det praktiske

Arrangør: Musikhuset Esbjerg
Døråbning: Dørene til salen åbnes 30 min før showstart.
Vis hensyn: Det er generende, hvis din telefon ringer eller bipper, eller hvis du tager fotos eller video under arrangementet. Så vis hensyn, sæt telefonen på lydløs eller sluk den.
Varighed: 75 minutter uden pause

Køb billet KØB SPISNING M.M. Køb gavekort

Tilmeld dig Musikhusets nyhedsbrev, Række 1, og få:

✅ Mulighed for at vinde gavekort på 500 kroner – hver måned
✅ Nyheder om arrangementer før alle andre
✅ Forkøbsret til udvalgte forestillinger
✅ Eksklusive konkurrencer og tilbudTilmeld dig nu