Verdens største ginsmagning

23. Januar 2022 15:00

Kom og vær med til at slå verdensrekorden i ginsmagning i Musikhuset Esbjerg, og bak samtidig op om Danmarks Indsamling

Har du lyst til at smage en masse fremragende ginner, blive optaget i Guinness World Records – og samtidig være med til at støtte nogle af de børn, der har haft det sværest under coronakrisen?

Så skal du skynde dig at sikre dig billet til Verdens største ginsmagning og verdensrekordforsøget, der løber af stablen i Musikhuset Esbjerg forud for Danmarks Indsamling.

Til Verdens største ginsmagning vil Spiritusklubben præsentere fem forskellige gins, og bagefter vil der selvfølgelig være mulighed for at købe de lækre gins, du har smagt undervejs.


Smag gin og støt børnene

Formålet med ginsmagningen er – udover at vi skal nyde en masse god gin og forhåbentlig sætte en ny verdensrekord – at samle penge ind til Danmarks Indsamling.

Danmarks Indsamling bliver afholdt i Musikhuset Esbjerg få dage efter Verdens største ginsmagning og sendes live på DR1 lørdag aften i bedste sendetid.

For hver solgt billet til Verdens største ginsmagning doneres 100 kroner til Danmarks Indsamling. Pengene, der samles ind, går i år til børn rundt om i verden, som lider under konsekvenserne af coronakrisen.

Den nuværende verdensrekord for største ginsmagning blev noteret i Guinness World Records i november 2020 og lyder på 802 deltagere, og den kan vi sagtens slå! Vi stiler mod at samle 1.000 ginglade deltagere, og lykkes det, sætter vi både ny verdensrekord og indsamler 100.000 kroner til Danmarks Indsamling.

Så køb din billet nu til Verdens største ginsmagning – for børnenes skyld.


Det praktiske

Arrangør: Musikhuset Esbjerg og Spiritusklubben
Varighed: 2 timer

  • Pris: 300 DKK
  • Sted: Musikhuset Esbjerg- Hovedfoyer
  • Spilleperiode: 23. Januar 2022 15:00
  • Kategori: Event
Køb billet KØB SPISNING M.M. Køb gavekort


Når du køber billet til et arrangement i Musikhuset Esbjerg, er du med til at sikre, at vi samler penge ind til Danmarks Indsamling. For hver solgt billet i december donerer Musikhuset Esbjerg nemlig 5 kr. til Danmarks Indsamling. Beløbet lægges ikke oven i billetprisen.